Første skridt – Fyrtårn

I dag begyndte vi i 4. klasse at lave Fyrtårn. Jeg har fundet forløbet hos Fru Billedkunst, på denne hjemmeside. Forløbet er oprindeligt gennemført i 1. klasse, men jeg tænkte at det ville være et godt start-forløb i den 4. klasse, jeg lige har overtaget i billedkunst. Her lærer man nemlig en tegneteknik, som er rigtig god at kunne: guidet tegning.

image (1) image (2)

image (6)

 

På billederne kan i se nogle eksempler på elevernes skitser. Det foregik på en måde, at jeg stod ved tavlen med et stort papir og guidede eleverne i de forskellige trin af tegningen. Jeg fik i starten enkelte protester over, at de ikke måtte finde på noget selv, men da vi kom i gang, var det faktisk en god ide, at jeg tegnede for og delte billedets elementer i mindre – mere spiselige – portioner.

 

I næste uge starter vi på maleprocessen…

Min inspiration

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at henvise jer til den helt fantastiske blog, hvor jeg finder min inspiration til Billedkunst. Jeg er ikke selv uddannet i faget, så det er super dejligt, når en dygtig billedkunstlærer lægger sine forløb ud, så man kan få inspiration og følge processen.

 

www.frubilledkunst.dk

Jeg har indtil videre kun planlagt de kommende forløb, hvor jeg blandt andet vil starte med at gennemgå formalfabetet i mine 1. klasser. Jeg synes, det er en super god tanke, at man kan vise eleverne, hvordan man inddeler motiver i 5 simple former, så de bedre kan genskabe motivet. Jeg tror på, at vi kan få nogle rigtig flotte tegninger ud af de kommende forløb.

Fru Billedkunst har desuden lavet små bøger med sine forløb, som kan købes på saxo.com for en flad 20’er. Det er efter min mening vildt billigt, og jeg har allerede købt 5 af hendes forløb :-)

  1. Snemænd i pastel
  2. Fyrtårn
  3. Eiffeltårn
  4. Prægtige Pingviner
  5. Eventyrlige Slotte

Jeg er meget spændt på at komme i gang med billedkunstundervisningen! I får løbende opdateringer, og jeg skal nok lægge nogle fine billeder ind :-)

Janne Teller – Intet

Velkommen til!

ForsideI marts måned fremvises en nyfortolkning af Janne Tellers roman Intet på Teater Nordkraft i Aalborg. Jeg skal med min klasse ind og se dette stykke, og i den forbindelse har vi udarbejdet hver vores hjemmeside med undervisningsindhold til romanen.

På siden kan du finde:

  1. Et referat af romanen.
  2. Et undervisningsforslag til arbejde med Intet i 9. klasse.
  3. En skriftlig opgave til elever i 9. klasse.
  4. Analyse af sproget i bogens kapitel 3.
  5. Eksempler på romanens intertekstuelle referencer.
  6. En billedserie med kunstbilleder, der kunne have været forsidebilledet.
  7. En anmeldelse af teaterstykket på Nordkraft (kommer i slutningen af marts).

God fornøjelse!

 

1. Kort referat af romanen

Da Agnes starter i 7.a efter sommerferien, er det med én mindre i klassen. Pierre Anthon er nemlig gået ud af skolen og sidder nu i blommetræet og råber til dem, at ingenting er noget og alt er uden betydning. Agnes og hendes klasse beslutter sig for at vise Pierre Anthon, at han tager fejl, og samler betydningsfulde ting ind til en stor ”dynge af betydning”. Kravene til bidragene intensiveres og bliver personlige og hævngerrige, og til sidst står klassen tilbage med en stor dynge med bl.a. en blodig pegefinger, et bedetæppe, et dødt hamster og en død lillebrors kiste.

Intet er en af de mest læste bøger i udskolingen, og det er der god grund til. Det er en god og tankevækkende bog, der har sat diskussioner i gang verden over. Den er spændende, livlig og giver læseren gåsehud, og der er mange gode temaer at tage op til diskussion i udskolingen.

 

2. Undervisningsforslag til arbejde med Intet i 9. klasse

Følgende undervisningsforslag er udarbejdet i samarbejde med Natascha (worreambjoern.dk).

Undervisningsforslaget er lavet til en 9. klasse, og målene er taget fra Nye Forenklede Fælles Mål 2014, færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse.

Du kan finde undervisningsforslaget her: Undervisningsforslag til Janne Teller Intet

 

3. Skriftlig opgave til elever i 9. klasse

I forlængelse af ovenstående undervisningsforslag, er der udarbejdet en skriftlig opgave til eleverne. Denne skriftlige opgave skal finde sted efter undervisningsforslaget og fungerer derved som afslutning på forløbet.

Romanen handler om at finde betydningen, derfor skal eleverne lave følgende skriftlige opgave:

 

Skriv et essay om betydningen.

  • Hvad mener du har betydning? (Sæt det i relation til romanen Intet)
  • Find tre komplimenterende billeder, der understøtter netop din mening af betydningen.

 

Følgende mål er udarbejdet til opgaven:

  • Eleven kan disponere og layoute stof, så det fremmer hensigten med produktet.
  • Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter.
  • Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout.
  • Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning.
  • Eleven kan finde billeder, der passer til en tekst.

 

4. Analyse af sproget i bogens kapitel 3

Et blommetræ har mange grene.

Mange, lange grene.

Alt for mange, alt for lange grene.[1]

 

Janne Teller gør flere gange brug af lyrik i sin roman Intet. Lyrikken står som modsætning til epikken. Lyrikken er stemningsskabende og har en bunden form, hvorimod prosaen er skrevet i en fri form[2]. Janne Teller bruger lyrikken vedrørende blommetræet, hvilket giver læseren et indtryk af, at blommetræet har en vigtig betydning for historien.

 

Efter den lyriske start af kapitel 3 bliver sproget meget beskrivende. Vi får beskrevet skolen, miljøet, årstiden. Dette sætter rammerne for fortællingen. Der gøres brug af en scenisk fremstillingsform, hvor begivenhederne sker i kronologisk rækkefølge. Fortælleren af historien er Agnes, der fungerer som en eksplicit jeg-fortæller. Hun fremstår som alvidende, når hun udtaler sig på alle elevernes vegne med et ”vi”. Vi oplever historien ud fra Agnes’ synsvinkel. Der indgår både dialog og direkte tale i romanen.

 

Sætningerne er lange, med meget bagvægt, men romanen er til gengæld relativt let læst. De lange sætninger bærer præg af, at fortælleren gerne vil give læseren mange informationer. Dette gør sætningerne komplekse, og gør krav til læseren om at være aktiv og reflekterende over teksten undervejs.

 

God, bedre, bedst.

Vi havde ikke andre.[3]

 

Agnes har en hang til at gradbøje forskellige ord. Både ord, der kan, og ikke kan gradbøjes. Her gradbøjer hun adjektivet god, som i forvejen er et bøjeligt ord og dermed en grammatisk korrekt bøjning. Hun gradbøjer derimod: Ikke noget. Ingenting. Intet. (s. 85), som ikke er en anvendt bøjning. Hun leger med ordene og tilskriver dem forskellig betydning.

 

Litteraturliste:

Hansen, Thomas Illum: Procesorienteret litteraturpædagogik. Dansklærerforeningen, 2004, 2. oplag.

Lûtzen, Peter Heller: Analyse og relevans. Dansklærerforeningen, 2003, 5. oplag.

Teller, Janne: Intet. Dansklærerforeningen, 2000.

 

[1] Teller: p. 10

[2] Lûtzen: p. 31

[3] Teller: p. 14

 

5. Eksempler på romanens intertekstuelle referencer

I Intet kan man finde mange intertekstuelle referencer. Her er nogle af dem beskrevet:

 

Pierre Anthon sidder i et blommetræ og fortæller om betydningen. Dette er en intertekstuel reference til diverse aktioner rundt om i verden, hvor folk placerer sig i et træ, for at proklamere deres budskab. Denne reference ses ofte i film. Desuden kan træet være et metaforisk billede på en talerstol, da denne ofte er lavet af træ og giver taleren en højerestående plads over for tilskuerne.

Pierre Anthon fungerer som slangen i paradis, der fortæller sandheden. Ligesom i Syndefaldsmyten lever børnene trygt i landsbyen, før de opnår erkendelse. Men da erkendelsen trænger ind hos dem, ændres alting.

Herudover har Pierre Anthon et franskklingende navn, som kan betragtes som en henvisning til de franske eksistentialister. Hermed hænger hans navn, og hans status som individ meget godt sammen.

 

Med personen Sofie i romanen er der en lille intertekstuel reference til Jostein Gaarders roman Sofies Verden. Sofie fremstår som en lille filosof, der ædelt kæmper mod formålsløsheden. Dog bliver Sofie gradvist mere brutal, som bunken af betydningen vokser.

 

Romanen Intet er en parallel til William Goldings bog Fluernes Herre, der handler om, hvor galt det kan gå, når børn overlades til sig selv, uden voksnes indblanding. I begge romaner ender det med at koste menneskeliv.

 

Johannes Fibiger udgav i 2012 et selvstændigt modsvar til Janne Tellers Intet med sin debutroman Alt. Her er der tydelige referencer til Janne Tellers roman, og man er som læser ikke i tvivl om, at den er skrevet som svar til Intet. Du kan læse mere om Johannes Fibigers roman her.

 

6. En billedserie med kunstbilleder, der kunne have været forsidebilledet.

træ

Ukendt kunstner og titel.

Dette billede viser blommetræet.

 

bunkens ansigt

 

 

 

 

 

Ukendt kunstner og titel.

Dette billede viser bunken af betydningens ansigt. Der er mange elementer, der skaber kaos i billedet, og dette er min forestilling af, hvad Agnes ser, når hun kigger på bunken.

 

Ud af Intet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstner: Ib Pedersen

Titel: “Ud af Intet”

Dette billede kunne også være bunkens ansigt. Titlen på billedet rammer rigtig godt på romanens temaer.

 

savværket brænder

 

 

 

 

 

 

 

Kunstner: Henrik Krogsholm

Titel: “In the red”

Dette billede viser det brændende savværk med en bevidstløs Pierre Anthon, efter klassen har tæsket ham og sat ild til det.

 

7. En anmeldelse af teaterstykket på Teater Nordkraft

Billede fra teaterIntet er et teaterstykke baseret på Janne Tellers ungdomsroman af samme navn. I historien møder vi 7.a fra byen Tæring og drengen Pierre Anthon, der efter sommerferien beslutter sig for at gå ud af skolen for i stedet at sidde i et blommetræ og proklamere om intetheden og dens betydning til hans klassekammerater. I en desperat handling for at bevise over for Pierre Anthon, at der er en betydning, beslutter klassen sig for at lave en bunke af betydning, hvor de hver især skal bidrage med forskellige genstande. I takt med at bunken af betydning vokser, bliver betydningsgenstandene mere og mere makabre, personlige og skræmmende, for ”jo større offeret er, desto større betydning, ikk?”.

I denne sceniske version af historien, som er instrueret af Pelle Koppel, oplever man fortællingen helt tæt på, og med kun to skuespillere, Mikkel Løvenholt Reenberg og Kristine Elmedal Johansen, en mikrofon på stativ og halvbrændte trækasser af forskellig størrelse, formår forestillingen at fastholde og inddrage tilskueren gennem hele seancen, som varer lidt over en time.

Har man på forhånd læst Janne Tellers ungdomsroman, ved man, at historien indeholder mange karakterer, og alle disse bliver troværdigt fremstillet af de to skuespillere, som både fungerer som historiens fortællere og deltagere. Karakterernes forskellige personligheder bliver vist og tilknyttet bestemte gestikulationer og stemmeændringer, hvilket resulterer i, at man som tilskuer altid er klar over, hvilken af klassekammeraterne, der er tale om. Dertil bliver karakteren Pierre Anthons udtalelser fremhævet med mikrofonen, som giver ham en ekstra styrke og synliggør ham for tilskueren som hovedårsagen til klassens forsøg på at finde betydningen.

Fortællingens betydningselement fylder meget og er naturligvis overført til stykket, hvor de forskellige kasser hver repræsenterer en genstand i bunken. Nogle kasser havde sågar en titel påmalet med hvid skrift, og det er ikke et tilfælde, at den sidste kasse, der fremhæves ved stykkets afslutning, har tallet 8 malet på, som bliver vendt på siden og dermed bliver til uendelighedstegnet. Tallet 8 repræsenterer, at historiens fortæller Agnes, først fortæller historien otte år efter, den fandt sted, og uendelighedstegnet kan være symbol på, at betydningen er en udefinerbar og fortsættende enhed, ligesom uendeligheden.

Det skal til sidst nævnes, at stykkets to skuespillere gør et fantastisk arbejde og vækker sanserne og opmærksomheden ved tilskueren med deres høje tempo og til tider humoristiske fremstilling af historien og dens forskellige personligheder. Det er meget imponerende, at skuespillerne hverken skulle tænke over, hvor de var i historien, eller hvilken af deres lange og hurtige replikker der var den næste. Stemmeføring og kropssprog var helt i top, og de formåede at tage tilskuerne med på en rejse ind i Tæring og i klassens kamp mod Pierre Anthon og den manglende betydning.

 

Jeg vil med glæde anbefale andre at se stykket, og det kan især være en spændende og lærerig del af udskolingens danskundervisning at se stykket i forbindelse med læsning af ungdomsromanen Intet af Janne Teller.

Jeg giver stykket 6 ud af 6 stjerner.

Slægtens Offer

Slægtens OfferInfo: Josefine Ottesen. Høst & Søn 1. udgave, 3. oplag 2010 (284 sider).

Slægtens Offer finder sted i Danmark i perioden 1094-1095. Vi møder Ragnhild, som er datter af Roulf og den næste husfrue på sin families ejendom. Ragnhild er i konflikt med sin slægt, da hendes pligt er at blive gift bort til Sote, som hun ikke kan fordrage. Hun må træffe nogle svære valg og finde ud af, om hun vil følge sin slægt eller sit hjerte.

 

Slægtens Offer er første bog i serien Daneriget.

Min fucking familie

Min fucking familieInfo: Ina Bruhn. Høst & Søn 1. udgave, 6. oplag 2013 (255 sider).

Christoffer er født i den forkerte krop: en piges. Han har flere gange forsøgt at tage sit eget liv for at slippe for den krop, der ikke hører til hans hjerne og hjerte.

Til mormorens fødselsdag samles hele familien i det store hus, og med Christoffer som fortæller bliver man som læser indviet i familiens mange hemmeligheder og intriger. Bogen er skrevet fra Christoffers synsvinkel, men på samme tid føres man frem og tilbage i tiden og ser episoder, Christoffer ikke har været del af.

 

Min fucking familie er en hjerteskærende og rammende ungdomsroman om en families mange problemer, der lurer under overfladen. Romanen omhandler både incest, utroskab, mord, kvalerne ved at være transseksuel og meget mere.

Vildheks 6: Genkommeren

vildheks 6Info: Lene Kaaberbøl. Alvilda Forlag 1. udgave, 1. oplag 2014 (186 sider).

I sidste bind i serien Vildheks møder vi igen Clara, der står over for sin største udfordring som vildheks. Blodsungen er ude efter Clara og har tænkt sig at udslette verden, så Clara må stå sammen med sin heksekreds, deres vildvenner og nye venner, hvis de skal besejre Blodsungen. Clara indser, at hun må ofre sit eget liv for at tage Blodsungen med i faldet, men det kræver mod og styrke, og hun skal først lære at tro på sig selv.

 

Genkommeren er sjette og sidste bog i serien Vildheks. Vildheks er en rigtig god og spændende serie om en ung pige, der møder mange udfordringer og overvinder sin egen frygt og sine fjender.

 

Tempus Fugit

Tempus FugitInfo: Kenneth Bøgh Andersen. Høst & Søn 1. udgave, 1. oplag 2014 (76 sider).

Victor bliver mobbet i skolen af Casper, som er forelsket i samme pige, som ham. Han finder ved et tilfælde et ur, der kan stille tiden en time tilbage – men kun en time. Victor udnytter sin nye magt til at blive populær i skolen, men han finder ud af, at det ikke er uden konsekvenser, at tiden kan stilles tilbage.

 

Tempus Fugit er en tankevækkende bog om ulykke, død og konsekvenser. Jeg vil anbefale den til drenge i 6.-8. klasse.

 

Fluernes Herre

Fluernes HerreInfo: William Golding. Gyldendals Tranebøger 2. udgave, 5. oplag 1973 (204 sider).

Den populære roman, som er blevet anvendt meget i danskundervisningen, handler om en flok engelske drenge, der under krigen styrter ned på en øde ø. Drengene er i starten begejstrede over, at de selv må styre, hvordan de lever. Der er ingen voksne og derfor heller ingen regler. Men hurtigt finder de ud af, at der er brug for demokrati og regler, og selvom disse bliver indsat, bliver nogle af drengene vildere og vildere.

 

Fluernes Herre er ikke en bog, jeg vil anvende i min undervisning. Dog arbejder den med nogle gode temaer.

 

Alt

altInfo: Johannes Fibiger. Alinea 1. udgave, 1. oplag 2012 (228 sider).

Alt er et selvstændigt svar på Janne Tellers bog, Intet. Bogen handler om Alexander (Al), der sammen med sin bedste ven, Antione, starter i 1.g på Næring Gymnasium, hvor de forsøger at stjæle betydningen. Som læser følger man udvalgte begivenheder i Alexanders liv i et år, hvor han prøver at finde ud af, hvilken person han er. Vi møder vennerne, bandet, klassen, familien og pigen Anna, som han hurtigt forelsker sig i.

 

Bogen har mange paralleller til Intet, og det er tydeligt, at den skal læses i forbindelse med læsning af Janne Tellers roman. Det er en rigtig god bog, og jeg kunne godt tænke mig at bruge den i danskundervisningen i forbindelse med Intet.

Dæmonen fra Notre Dame

Dæmonen fra Notre DameInfo: Morten Dürr. Alinea 1. udgave, 1. oplag 2012 (85 sider).

Runes forældre er medlemmer i en kristen sekt, og efter de begår selvmord i deres tro, hvor Rune som den eneste bliver reddet, skal Rune starte i en ny klasse på en ny skole. Klassen skal på tur til Paris, og Rune har fået lov til at komme med, men turen går ikke som forventet. Rune har siden forældrenes død gået til psykolog, og i løbet af turen kommer rædslerne fra Runes barndom tilbage.

 

Bogen er en del af serien ”Sort Chok” og er en gyser. Den er spændende og svær at slippe, når man er kommet i gang med at læse den. Jeg kan godt forestille mig at bruge den i undervisningen i forbindelse med et gyser-tema.